OM FAMILIEN WORRE

Familien Worre fra Vallø

BEDSTEFAR OG MØDET MED JUNE

Jeg er født op med heste og har altid kommet ved min bedstefar, bl.a. fordi han var ”hestemand”. Han var i mange år formand for ”Randersegnens hingsteholderforening” og hingstene stod ved ham.

Dengang blev hingstene kørt til hopperne. Min bedstefar havde den lokale vognmand til at køre med hingstene, så jeg tilbragte mange timer mellem i kraftig cigarrøg i hhv. lastbil og ude ved landmændene, når kaffen blev nydt efter veloverstået bedækning.

Da jeg i 1972 som ung landvæsenselev besøgte min bedstefar i sommerferien, var der en smuk ung 16 årig lyshåret pige, som red hingstene. Denne unge pige var June, som nu er mormor til vores børnebørn.

Min bedstefar blev ved med at have hingste til han var over 80 år gammel. Hans sidste hingste var Caruso og Chronos, som var gode forædle hingste i ridehesteavlen. Han blev kaldt bedstefar af mange – men han var min bedstefar.

Hilmer Møller som var min bedstefars gode ven, og som også var med i Randersegnens hingsteholderforening. Hilmer forædlede bl.a. med fuldblodshingsten Scotsman xx tilbage i 1975. Dette blev en stor succes og Finette Damgård hoppestammen udviklede sig til en af Danmarks stærkeste hoppestammen.

June og jeg overtog Nichoel – og Moonlight Damgård fra Hilmer i 1996, efter at Moonlight var blevet årets føl i DV. Disse to hopper er stamhopperne for vores dressurhesteavl.

OM FAMILIEN

Stutteri Worre ejes og drives af familien Worre og er beliggende i Himlingøje syd for
Køge nær Vallø slot. Målet for stutteriet er, at heste der bærer navnet ”Worre” – er
heste der er let ridelige, atletiske, sunde og med toppræstationer for øje - i enten spring eller dressur.

Stutteriet har to gårde til rådighed, hvor "Nytoftegaard" primært bruges til konkurrence- og unghestene og nabogården "Byager" primært benyttes til insemineringsstation, hvor hopper til inseminering tilbydes opstaldning i en nyindrettet stald med store lyse bokse i rolige omgivelser, og med mulighed for at komme ud på store græsfolde.

June står for den daglige drift af ridecenter og ifoling af hopper. June er exam. inseminør med en lang årrække af erfaring bag sig – June driver derudover selvstændig konsulentvirksomhed indenfor forsikringssager.

Mogens står for, at hestene altid har de bedste forudsætninger med det bedst mulige foder til rådighed. Derudover står Mogens for tapning af hingstene og avlsstrategi. Mogens har tidligere været formand for Dansk Varmblods Avlsledelse og er stadig aktiv dommer. Til daglig er Mogens direktør i Dansk Landbrugs Management A/S, der drives fra Vallø Stift.

Christel er aktiv springrytter og har gennem tiden reddet flere af stutteriets heste i diverse konkurrencer på nationalt og internationalt plan. Christel har sønnen Philip sammen med Alexander og er til dagligt advokat.

Ann Louise er dressurrytter og dressurdommer samt formand for Frederiksværk rideklub. Ann Louise avler selv heste på ”Worres” hoppestamme i navnet ”Grønnessegaards” og har sammen med Ditlev datteren Agnete og sønnerne Eggert og Ulrich.

June med barnebarnet Philip og avlshingsten Baccarat xx
June med barnebarnet Philip og avlshingsten Baccarat xx
Mogens med Worres Nichoel på fløjen i 2020
Mogens med Worres Nichoel på fløjen i 2020
Christel og Alexander med Frodo Ask da han vandt materialprøven i 2016
Christel og Alexander med Frodo Ask da han vandt materialprøven i 2016
Ann Louise, Ditlev og deres 3 børn foran hovedbygningen på Grønnessegaard Gods
Ann Louise, Ditlev og deres 3 børn foran hovedbygningen på Grønnessegaard Gods
June og Mogens med Worres Willy på Klampenborg Galopbane
June og Mogens med Worres Willy på Klampenborg Galopbane